Destillatøren, brænderen…

Jeg hedder Ulrik Mose Schade. Ja, egentligt hed jeg Pedersen. Min farfar var post og sygekassekasserer i Tranum, og han hed Pedersen. Men jeg blev gift med Hanne fra Brovst (en fjern slægtning viste det sig) , og vi havde Schade tilfælles fra en tipoldefar. Og sådan blev det så: “Schade”. Vores børn hedder Schade. Nemt!

Min mor havde en købmandsbutik i Ny Skovsgård, og min far var fiskehandler og kontrolassistent, men jeg blev civilingeniør i Aalborg i ‘88. Så jeg er nok sådan en slags mønsterbryder. Det har jeg så været i godt 30 år. Gode år. Men det kræver også, at man har en god hobby, så man glemmer arbejdsbyrden og røvturene. Jeg har brygget øl, og mine venner sagde, det var godt-øl. Måske det er det nemmeste for at få en gratis øl.

Men jeg er naiv og vælger, at tro det er, fordi jeg ved, hvad der smager godt. Det er den indstilling, jeg bruger, når jeg brænder spiritus. Nogle rejser den halve klode rundt for at finde råvarer. Andre mener, at netop de lokale urter og det vand, de har i nærheden, er det bedste.

Jeg kigger i køkkenskabet og bruger mine smagsløg og husker, hvad jeg har duftet i mormors krydderihylde, smagt i min farmors krydderkage, hvad jeg har smagt af krydderier i den mad jeg har spist rundt omkring, hvilket krydderi en opfindsom brygger har anvendt i en øl og hvad jeg har oplevet når jeg har bundet en dram ved en god påske- eller julefrokost. Alle disse erfaringer og indtryk forsøger jeg at kondensere i de produkter, jeg laver. Jeg laver kun produkter, jeg selv kan lide. Også har vi i Tranum rigtig godt kildevand i hanerne. Selvfølgelig, gode venner må gerne sige, hvad de mener; man er vel ikke fejlfri…, eller hvad…? Mit slogan (faktisk et ord af skotsk oprindelse) som spritbrænder er: “ No bullshit…”. Her mener jeg:”Smag hvad du har i munden, smag gerne flere gange! Smager det godt, har du ramt det rigtige for dig, hvis ikke det siger dig noget, så spild ikke mere tid men fortsæt din søgen.”
De produkter, jeg laver, har for det meste en ret høj alkohol %. Det synes vi derhjemme bærer smagen bedst. Ikke noget med akademiske alkoholprocenter omkring 38 +/-. Bliver det for krads kan man jo bare skylle efter, hælde mere sodavand på eller blot udholde smerten…