Gin Hass nydes bedst om sommeren eller under længslen hertil - men det er jo også cirka hele året rundt i Danmark! Her er opskriften på vores udgave af en Gin Hass.
Gin Hass
Til denne opskrift skal du bruge 4 cl gin fra Tranum Mølle Destilleri. Vi synes selv bedst om vores Gin Botanic, der giver ekstra citrus og krydderi.
Dertil 1-2 cl mangosirup efter smag og slut af med 8 cl lemon sodavand.
Alle ingredienserne blandes, gerne i et afkølet glas.
Pynt med citron eller lime.
Opskriften er oprindeligt opfundet af Kim Hass, bartender fra Odense.
Velbekomme!