Tonic vand

Mine gins er alle kendetegnet ved at have masser af smag. Af samme grund er der mange, der drikker dem rene. Men når lysten melder sig til en hyggestund med Gin & Tonic, er vores gins uforlignelige. Men hvilken tonic skal man vælge? Jeg prøver her at give lidt hjælp:

Vælger du Trinity, Hvergelmer eller Scuttlebutt

…er alle tænkt og lavet som traditionelle gins, dvs. tydelige smag af enebær og skarpheden fra god spiritus. Fordelen ved disse gins, er at alle tonics i princippet vil kunne anvendes, idet ginnen er smagsneutral, udover hvad man forventer af en traditionel dry gin. Går man efter en klassisk G&T, anbefaler jeg en indian tonic, som vi har i forskellige typer.

Vælger du Botanic, Spicy eller Underlien

…er alle ”moderne” gins lavet med botanicals, der giver smagsnoter udover enebær. Her anbefaler jeg en indian tonic, gerne i en light udgave. Tonicen giver her sødme og bitterhed. Det er selvfølgelig muligt at bruge mere komplekse og smagstunge tonics. Her skal man prøve sig lidt frem; men vær forberedt på ”interessante” smagskombinationer. Jeg kan f.eks. godt lide en tonic med lidt blomsterpræg sammen med Botanic, f.eks. Mediterranian fra Fever Tree.

 

Der er ingen produkter